Attester

Motorattester

Bestil tid til kørekortsattesten i god tid inden du skal bruge den. Mød 5 min. før selve tiden og henvend dig venligst i skranken for at få udleveret den side der skal udfyldes her i lægecenteret. Hvis du bruger briller eller kontaktlinser, medbring venligst disse og styrke. For kontaktlinsebrugere: vær forberedt på at kunne tage linserne ud og sætte dem ind igen under konsultationen.

Motorattest betales i forbindelse med konsultationen. Pris: kr. 550,00 inkl. moms

Mulighedserklæringer

I forbindelse med sygdom kan der, efter anmodning fra arbejdsgiver, udfærdiges en mulighedserklæring. Den består af to dele. Første del udfyldes af arbejdsgiver og arbejdstager i fællesskab.

Anden del udfyldes af lægen sammen med patienten. Bestil tid og husk at medbringe både første og anden del af erklæringen til konsultationen.

Mulighedserklæringen betales i forbindelse med konsultationen. Pris: kr. 825,00

Hvis arbejdsgiver er offentlig instans venligst medbring EAN nummer for elektronisk afregning

Friattest

I nogle tilfælde kan der udfærdiges en friattest, men kun i de tilfælde at arbejdsgiver ønsker og anmoder om dette. Der bestilles tid hos lægen, til udfærdigelse af denne.

Friattesten betales i forbindelse med konsultationen: Pris: kr. 1100,00

Hvis arbejdsgiver er offentlig instans venligst medbring EAN nummer for elektronisk afregning

Erklæring v. sygdom til skoler og børneinstitutioner

Nogle skoler forlanger lægeerklæring til brug ved fravær fra eksempelvis gymnastiktimer. Til dette bestilles en tid hos lægen og der udfærdiges sammen en såkaldt friattest. Nogle skoler refunderer udgifterne til denne – medbring da venligst EAN nummer til skolen, børneinstitutioner – ELLERS betales den privat ved konsultationens slut. Pris 500,- kr.

Invalideskilt

Hvis man søger om handikapskilt til bilen, skal man bestille en tid hos egen læge. Attesten medbringes og side 1 bedes udfyldt hjemmefra.

Attesten betales i forbindelse med konsultationen. Pris: kr. 687,50 inkl. moms

Attest til brug ved afbestilling af rejse i forbindelse med sygdom

Ring for at bestille en tid til udfærdigelse af attesten. Attesten medbringes.

Attesten betales i forbindelse med konsultationen. Pris: kr. 753,75  inkl. Moms

Attest til A-kasse

A-kassen kan i særlige tilfælde anmode om en attest til brug for arbejdsophør af helbredsmæssige årsager.

Ring for at bestille tid til denne attest.

Attesten betales i forbindelse med konsultationen. Pris: kr. 666,25 inkl. moms

Kommunale attester

Kommunale attester – kontakt venligst vores sekretær for nærmere vejledning og tidsbestilling

Forsikringsattester

Forsikringsattester – kontakt venligst vores sekretær for nærmere vejledning og tidsbestilling

Attester til Arbejdsskadestyrelsen

Venligst ring for at bestille tid til attesten, ofte skal der sættes mere tid af til dette. Medbring altid anmodningen fra Arbejdsskadestyrelsen, idet den indeholder vigtige oplysninger til os.

Øvrige attester

Kontakt venligst sekretæren for tidsbestilling. I forbindelsen med tidsbestilling bedes oplyst antal sider i attesten.

Sidebar

Kontakt & receptfornyelse

På App’en “Medicinkortet” er det muligt at genbestille de fleste lægemidler.

I “Min Læge appen” kan du kontakte lægen og klinikken, holde styr på dine aftaler, se dine børns vaccinationer og meget mere.

  • Download appen fra din App Store eller Google Play
  • Log in med dit NemID og giv samtykke
  • Så er du klar til at bruge Min Læge eller Medicinkortet